Målerudskiftning

Et mangeårigt samarbejde med forsyningsvirksomheder og boligselskaber over hele Danmark har givet os en solid erfaring med udskiftning af energimålere til el, vand og varme.

Vores erfarne montører har udskiftet flere end 1.000.000 målere, hvilket er din sikkerhed for, at vi arbejder efter et effektivt og velafprøvet koncept.

Effektivitet i målerudskiftningen

En god planlægning er altafgørende for et effektivt forløb. Vi har opbygget et system, som sikrer din virksomhed, at vi gennemfører målerudskiftningen til den aftalte tid og pris – og at vi leverer høj service til slutkunden. Vi får oplysninger om kunderne fra jeres kundesystem og afleverer data igen efter udført installation. Kundebooking, aflysning og flytning af tider samt opfølgning bliver håndteret systematisk, så du undgår fejlkommunikation og ændringer i tidsplanen.

Driftsservice og vedligehold

 

Har du behov for en leverandør, som efterfølgende kan udføre driftsservice og vedligehold på både netværk og målere, tilbyder vi at indgå en driftsaftale. På den måde er du sikker på, at alle målere kontinuerligt leverer forbrugsdata. Udskiftning af batterier eller lignende vedligeholdelsesopgaver kan enten indgå som en del af driftsaftalen eller udføres som enkeltstående opgaver.

“Baggrunden for at invitere CBRE Intego til at byde på montageopgaven var, at virksomheden tidligere havde løst lignende projekter for andre kunder med stor succes. Derfor var det tydeligt for os, at CBRE Intego var i besiddelse af et værdifuldt overblik over delelementerne i denne form for entreprise.”

 

– Adm. Direktør Flemming Bach for Guldborgsund Forsyning.

Kompetencemæssig bredde

 

Hos CBRE Intego har vi gennem mange år leveret el-tekniske løsninger til den danske forsyningsbranche, hvor fokus i dag er på udskiftning til fjernaflæste målere. 

 

Du får derfor en partner med stor erfaring med de udfordringer, som din virksomhed står over for, og vi ved, hvilke løsninger der kræves. Vi leverer alt fra el-installationer, automationsløsninger og lovpligtige eftersyn til service, vedligehold og mekanisk assistance og målerudskiftning.

 

 

Spar på energien

I forsyningsbranchen er der et markant fokus på at spare på energien hos forbrugerne.

En forudsætning for, at dette kan ske, er, at forbrugernes energimålere udskiftes til fjernaflæste målere.

 

Her har vi en stor erfaring med talrige udskiftninger for mange forskellige forsyningsselskaber. Erfaringen sikrer dig den effektivitet, som er nøglen til en kosteffektiv udskiftning.

Brug for assistance?

Alle CBRE Integos serviceafdelinger har døgnservice, så vores kunder altid kan komme i kontakt med en servicetekniker i forbindelse med afhjælpning af akutte problemer.