Bliv lærling eller praktikant hos CBRE Teknisk servicepartner

Hos CBRE Teknisk servicepartner vil vi have Danmarks bedste og dygtigste lærlinge og praktikanter– intet mindre. Vi ser det som en kæmpe fordel at uddanne fremtidens medarbejdere selv og præge dem med den særlige CBRE Teknisk servicepartner-kultur. Samtidig ser vi det som et samfundsansvar at uddanne unge mennesker og sikre dem en karriere. Vi har mere end 140 lærlinge med en lærlingeansvarlig i hver af vores 17 afdelinger, og vi ansætter løbende praktikanter og indgår studiesamarbejder.

Hvordan oplever vores lærlinge CBRE Teknisk servicepartner? 

 

Læs udtalelser fra fire af vores tidligere lærlinge, som efter endt læretid blev ansat hos os:

 

”Det er fedt, at man får mulighed for at prøve forskellige ting i løbet af uddannelsen. Derudover har der været et godt sammenhold blandt kollegaerne igennem min læretid. Det har været rart, at vi kunne ringe til hinanden, hvis der var problemer, og at der ikke fandtes dumme spørgsmål.”

– Mike Klingberg, elektriker

 

 ”Det har generelt været rigtig godt, men mest af alt har det været fedt, at man ikke føler, at man bliver behandlet anderledes, bare fordi man er lærling. Man får ansvar og bliver en del af det hele fra starten af.”

– Nicolai Pedersen, elektriker

 

”Det gode ved CBRE Teknisk servicepartner er, at det er sådan en stor virksomhed. På grund af størrelsen får man mulighed for at arbejde med mange forskellige ting. Jeg har fundet ud af, at jeg især godt kan lide de større projekter, hvor man arbejder flere sammen og ved, hvad man skal lave den kommende tid.”

– Frederik Vitali Pedersen, elektriker

 

”Der er gode muligheder for udvikling, og der er altid positiv stemning og stærkt sammenhold blandt kollegaerne. Under min læretid har jeg fundet en af mine helt store interesser, nemlig automation. Det er fedt, at lederne tager ens interesser med i deres overvejelser, så man får ansvar for det, man interesserer sig for.”

– Jacob Daugaard Madsen, elektriker 

I praktik som automationsteknolog

Jonas Guldin var i 10 ugers praktik hos os i forbindelse med afslutningen af sin uddannelse som automationsteknolog på UCN. Her programmerede han robotten i vores lokale testlab samt tegnede og 3D-printede hovedet, som sugekoppen sidder på.

 

Løsningen kan f.eks. bruges på et transportbånd, hvor robotten kan sortere efter et bestemt mønster og kassere fejl produkter. Vi er stolte over vores praktikanter, som omsætter deres idéer til virkelighed hos os.

Lærlinge, praktikanter og studiesamarbejder

Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning om at blive lærling hos os - og det samme gælder, hvis du gerne vil i praktik eller indgå et studiesamarbejde med CBRE Teknisk servicepartner. Vi har nemlig løbende praktikanter fra AAU, UCN m.m.