Fiber infrastruktur

Via et tæt og mangeårigt samarbejde med danske fiberselskaber har vi opbygget en solid erfaring med servicering og udbygning af netværk til både erhvervs- og privatejendomme i hele landet. Det sikrer din virksomhed et effektivt forløb med lave etablerings- og driftsomkostninger.

Med os behøver du kun ét nummer

Vores specialister leder dit projekt fra start til slut – og du behøver kun at forholde dig til én projektleder. Vi tilbyder både projektering og etablering af fibernettet, koordinering med entreprenører og myndigheder, samt tilkobling af slutkunder efter endt etablering. Når vi projekterer, foregår det altid med udgangspunkt i dine designguidelines, så du er sikret ensartethed. Vi rådgiver gerne om materialevalg, og hvordan du kan sikre den mest optimale løsning.

 

Med os som samarbejdspartner er du garanteret effektive installationer, så du kan holde dine installationsomkostninger nede uden, du går på kompromis med kvaliteten. Vi forlader nemlig først adressen, når din slutkunde er tilfreds.

Effektiv etablering og tilslutning

Med CBRE Intego får du en kompetent partner med stor erfaring inden for både villaområder og boligblokke. I sammenhængende nyetablerede områder kan hver montør dagligt tilslutte 5-7 kunder. Hvis opgaven kræver det, kan vi hurtigt tilføre ekstra ressourcer via vores landsdækkende set-up, så du slipper for at tilpasse teknikere, biler og udstyr med kort varsel i perioder med ændret aktivitet.

 

Ved etablering af fibernet i boligforeninger etablerer vi føringsveje, som ikke skæmmer bygningerne. Installationen sker til mindst mulig gene for beboerne.

Hurtig fejlretning, døgnet rundt

 

Vores landsdækkende service set-up sikrer, at du har adgang til hurtig fejlretning, 24-7-365. Ved at indgå en beredskabsaftale med os kan du reducere interne beredskaber og vagtordninger. Vi sørger også for at funktionsteste fiberforbindelsen og klarmelde, så du ved, at din slutkundes fejl er udbedret. Ved fejlretning rapporter vi løbende, så du har garanti for, at dine slutkunder får præcis information om status og tidshorisont.

 

Udover fejlretning tilbyder vi også kapacitetsudvidelser af nettet hos dine slutkunder.

CBRE Intego har oprettet sin egen fiberuddannelse

 

For at kunne imødekomme Danmarks behov for fibernet, er der brug for langt flere fiberteknikere. Derfor har CBRE Intego oprettet en uddannelse som fibertekniker i samarbejde med Jobcenter Randers Erhverv, vikarbureauet Xterna og erhvervsskolen Tradium. Det er et opkvalificeringsprojekt for ledige med jobgaranti. 

 

Se videoen og bliv klogere på, hvordan hverdagen ser ud for vores fiberteknikere.