15.12.22

Integrationen med CBRE GWS Danmark, der er en underafdeling af det amerikanskejede CBRE, er i fuld gang. I det nye år sker det endelige navneskifte til CBRE i alle vores afdelinger. Selvom vi ikke længere hedder Intego, så løber den samme virksomheds DNA i vores årer.

 

Vi er stadig din landsdækkende tekniske servicepartner med lokal nærhed. Vi hjælper hver dag dansk industri og erhverv med at minimere risici og optimere driften samt udbygge og fremtidssikre infrastrukturen. Udover et vedvarende fokus på høj service inden for el-teknik, mekanik og automation, så retter vi med CBRE i ryggen et øget fokus på rådgivning og kompetencer inden for Facilities Management, som du kan læse mere om her.

 

Kort sagt, vi tilbyder stadig den samme gode service.

Hvad skal du være opmærksom på?

Vi skifter formelt navn i CVR-registeret pr. 1. februar 2023. Det er kun navnet, der ændres, CVR-nummer. forbliver uændret. Det nye navn bliver: CBRE Teknisk servicepartner. Derfor skal du som kunde, leverandør eller samarbejdspartner blot være opmærksom på at ændre vores navn på din faktura.

Din tekniske servicepartner

Uforudsete nedbrud og manglende udnyttelse af optimeringsmuligheder går ud over bundlinjen og dermed konkurrenceevnen. Derfor nøjes vi ikke bare med at tilbyde dig service og vedligehold, vi rådgiver dig også om, hvordan du kan optimere og fremtidssikre din virksomhed.