Nyansættelser inden for salg og marketing

Vi er glade for at kunne byde velkommen til tre nye kollegaer til vores salgs- og marketingsteam, der vil bidrage positivt til den fortsatte udvikling af Integos forretning, vores Industri Service Management-koncept og vores kundetilpassede koncepter og løsninger, som alt sammen skaber værdi for vores kunder.

Ny salgschef

Jesper Nyberg er pr. 1. januar ansat som salgschef inden for Industriel IT & automation og får arbejdsplads hos vores Aarhus-afdeling. Jesper kommer til Intego med lang erfaring fra salgsbranchen. Han har bl.a. tidligere arbejdet som sælger hos Emerson Proces Management A/S og kommer senest fra en tilsvarende stilling hos Kamstrup A/S.

Som salgschef kommer Jesper til at arbejde tæt sammen med lederne af vores IT & automations-afdelinger samt resten af Integos salgsorganisation, og herigennem vil han bidrage til den fortsatte udvikling af Integos forretning.

Ny KAM-ansvarlig

Jesper Bork Andersen er pr. 1. februar ansat som KAM-ansvarlig inden for Industri Service Management. Jesper har en uddannelse som elektriker, som han har suppleret med relevante kurser inden for bl.a. projektledelse. Han har mange års erfaring med kundekontakt, servicesupport og projektledelse og kommer senest fra en stilling som Key Account projektleder hos KK Wind Solutions.

Jesper bliver tilknyttet Integos afdeling i Aarhus, hvor han som KAM-ansvarlig får en central rolle i den fortsatte udvikling af vores Industri Service Management-koncept.

Ny marketingchef

Karina Højgaard er pr. 1. januar ansat i en nyoprettet stilling som marketingchef hos Intego. Karina kommer til Intego med mange års erfaring inden for markedsføring og b2b-kommunikation. Hun har tidligere været ansat hos Aalborg Portland og Mogens Daarbak og kommer senest fra en stilling som marketingdirektør hos ITW Engineered Polymers.

Som marketingchef får Karina ansvaret for at styrke synligheden og attraktiviteten i markedet, hvor der skal fokus på at tænke digitalt og samtidig udnytte den særlige nærhed til kunderne, som Intego tilbyder rundt om i landet. Hun får endvidere en central sparringsrolle i forhold til udvikling af kundetilpassede koncepter og løsninger, som kan skabe værdi for vores kunder. I sine tidligere jobs har Karina bevist, at strategisk marketing har en positiv indvirkning på salg og udvikling af forretningen.