Nyansættelser inden for automation og mekanik

Vi er glade for at byde velkommen til fire nye kollegaer: Carsten Johannsen og Bo Poulsgaard er ansat som serviceledere inden for mekanik. Mens Claus Høgh Christensen og Rasmus Skovsgaard Sørensen er ansat som henholdsvis afdelingsleder og projektleder inden for automation.

Mekanisk service og værksteder

Carsten Johannsen er ansat som serviceleder i Kolding. Carsten har de seneste 25 år været ansat som elektromekaniker i samme afdeling, og har derfor et indgående kendskab til Integos forretning og vil bidrage positivt til den fortsatte udvikling af det mekaniske værksted.

Bo Poulsgaard Hansen er vores nye serviceleder i Grindsted. Bo kommer senest fra en stilling som produktionschef hos LSI A/S Lunderskov Stålindustri og har været ansat i en lignende stilling hos ROOL STEEL A/S. Han vil med sin mangeårige erfaring samt lokale kendskab bidrage positivt til den fortsatte udvikling af Integos aktiviteter i området.

Industriel IT og automation

Rasmus Skovsgaard Sørensen er ansat som projektleder i Aalborg. Rasmus er uddannet maskinmester og har en baggrund som elektriker. Han kommer senest fra en stilling som projektleder hos Strøm Hansen. Rasmus vil med sin erfaring bidrage positivt til den fortsatte udvikling af afdelingen.

Claus Høgh Christensen er vores nye afdelingsleder i Aarhus. Claus kommer senest fra en stilling som projektleder hos GEA Liquid Processing og har en baggrund som ingeniør. Claus kommer til at stå i spidsen for en ambitiøs videreudvikling af vores afdeling i Aarhus. Siden 2010 har han arbejdet som projektleder i proces- og automationsbranchen og vil derfor bidrage positivt til den fortsatte udvikling og vækst af Intego med sin brancheindsigt og ledelseserfaring. Vi ser frem til, at vi kan styrke samarbejdet med nuværende og fremtidige kunder i lokalområdet med ansættelsen af Claus.