Ny teknisk serviceleder

Per Christensen er pr. 1. marts 2018 ansat som teknisk serviceleder i Integos el-tekniske afdeling i Viborg. Per har arbejdet i Intego som elektriker og dernæst overmontør siden åbningen af Viborg afdelingen i slutningen af ’17. Han er uddannet IT-supporter og industrielektriker, og han kommer senest fra en stilling som elektriker hos Caverion i Viborg, hvor han også er udlært. Derfor er Per kendt i lokalområdet, hvor han også er bosat.

Ansættelsen af Per som teknisk serviceleder sker som et led i udvidelsen af Integos aktiviteter i Viborg, hvor han vil bidrage positivt til den fortsatte vækst og efterspørgsel på Integos kompetencer hos de lokale industri- og erhvervskunder.