Vi holder gang i hjulene

Situationen omkring coronavirussen (COVID-19) skal tages alvorligt, og som virksomhed skal vi forholde os til alvoren og handle ansvarligt i forhold til den gældende viden.

Hos Intego tager vi den nuværende situation med coronavirussen meget alvorligt, og vi følger udviklingen tæt. Vi vil til enhver tid følge Sundhedsstyrelsens anvisninger, og vi tror på, at vi med respekt for hinanden og sund fornuft kan komme langt, men vi skal selvfølgelig konstant være opmærksomme og vurdere situationen.

Coronakrisen har allerede kostet på vores aktivitetsniveau, men det er vigtigt at pointere, at vi fortsætter den daglige aktivitet, hvor muligt. Vi planlægger og sikrer, at alle services og driftsopgaver gennemføres hos dansk industri og erhverv som planlagt, så vi sammen kan bidrage til at hjælpe Danmark igennem denne svære situation – og for at undgå en større økonomisk krise.

Dermed fortsætter den daglige aktivitet både hos vores kunder, internt i forretningen og med vores samarbejdsforbindelser, og vi gør det selvfølgelig i overensstemmelse med de forholdsregler og retningslinjer, vi har udarbejdet. I visse tilfælde kan dette betyde ændringer i forhold til fysiske møder og informationsoverdragelse, men heldigvis er der stor mulighed for at anvende digitale løsninger. Har du et planlagt møde i kalenderen med Intego i løbet af de næste 14 dage, bliver du kontaktet snarest muligt.

Har du spørgsmål til ovennævnte er du altid velkommen til at kontakte din lokale kontaktperson hos Intego eller ringe på +45 99 36 40 00.

Med venlig hilsen
Jens Frost Mikkelsen
Administrerende direktør