Ny funktionschef og projektleder

Det er med stor glæde, vi kan byde velkommen til to nye kollegaer inden for Industriel IT og Automation.

Lasse Damsø Pedersen er ansat som funktionschef. Lasse er uddannet ingeniør og har en bred erfaring med automationsområdet, softwareudvikling og ledelse. Han kommer senest fra en stilling som konsulent og ejer af rådgivningsvirksomheden Fubicon ApS inden for digitalisering og optimering af produktionsprocesser. Derfor vil Lasse med sin ekspertise på området bidrage til den fortsatte udvikling af Integos automationsafdeling, der på landsplan tæller mere end 50 ansatte. Lasse har base i Aarhus afdelingen og bliver ansvarlig for Integos automationsafdelinger i hele landet og får derfor en bred kontaktflade i organisationen.

Søren Johansen er ansat som projektleder i Odense. Søren kommer med en lang erfaring fra automationsbranchen, senest fra LEGOLAND (Merlin Entertainments), hvor han har ledet deres model udviklingsafdeling med 22 medarbejder, og projektledet store og små automations/installationsprojekter i ind- og udland. Med sin brede erfaring, vil Søren bidrage positivt til den fortsatte udvikling af Intego inden for automation.