18.04.21

Med ambitioner om at spille en markant rolle for den forestående massive udrulning af ladestandere til elbiler har Intego netop reorganiseret virksomhedens e-mobility-aktiviteter. I den forbindelse skal virksomheden over de kommende to år ansætte minimum 15 nye medarbejdere, der udelukkende kommer til at beskæftige sig med e-mobility, og de første jobopslag er allerede i luften.

 

El-bilismen står på mange måder foran et gennembrud lige nu. Salget er opadgående, og der kommer løbende nye bilmodeller på markedet. Samtidig er elbilerne for alvor rykket ind på den politiske dagsorden, hvor et flertal i Folketinget i december 2020 indgik en såkaldt grøn vejtransportaftale med en målsætning om 775.000 flere el- og hybridbiler på de danske veje i 2030.

Skal den målsætning realiseres, kræver det omfattende investeringer i infrastruktur i form af hundredtusindvis af nye ladestandere i hele landet. Derfor har Intego gennem de senere år har installeret, testet og idriftsat flere end 5.000 ladestandere for blandt andre EON, IONITY og Tesla, i fuld gang med at forberede sig på, at efterspørgslen meget snart for alvor kan tage fart.

Konkret udskiller Intego nu virksomhedens e-mobility-afdeling, der siden 2012 har været en del af virksomhedens el-tekniske afdeling. Afdelingsleder for e-mobility bliver Michael Poulsen, som har spillet en central rolle for udviklingen af forretningsområdet. I samme forbindelse har Intego igangsat en ambitiøs rekrutteringsproces med forventningen om at tilknytte mindst 15 nye medarbejdere, der udelukkende skal arbejde med e-mobility:

"Vi forventer, at efterspørgslen i forbindelse med udrulning af ladestandere til elbiler kommer til at boome inden for ganske få år. Udviklingen vil blive drevet af alt lige fra husholdningernes bilkøb, hvor der skal monteres ladestandere i privaten, til udskiftning af hele bilparker blandt virksomhederne, hvor skærpede krav til den grønne bundlinje efterhånden fylder mere og mere. Derudover ser vi også en begyndende regulering, der f.eks. stiller krav om etablering af ladestandere ved større byggerier og anlægsopgaver såsom etablering af parkeringspladser," siger Michael Poulsen, og fortsætter:

"Vi skal være klar, når markedet for alvor rammer. Med den nye organisering skærper vi vores fokus på området ved at samle kompetencer og knowhow, og dermed er fundamentet lagt til, at vi kan tage det næste skridt. Her får vi brug for markant flere medarbejdere, og vi har allerede slået de første stillinger op."

“Vi er en landsdækkende virksomhed, og vi forventer, at vi i kraft af vores store erfaring og stærke kompetencer inden for e-mobility kommer til at spille en væsentlig rolle for udrulningen af ladestandere i hele landet.”

 

– Michael Poulsen, afdelingsleder hos Intego.

Intego er blandt de absolut førende inden for udrulning af ladestandere i Danmark og har i dag 20 mand, der beskæftiger sig med e-mobility. Medarbejderne er fordelt på virksomhedens 16 afdelinger på landsplan, hvilket betyder, at Intego kan byde ind på opgaver i hele landet.

"Vi er en landsdækkende virksomhed, og vi forventer, at vi i kraft af vores store erfaring og stærke kompetencer inden for e-mobility kommer til at spille en væsentlig rolle for udrulningen af ladestandere i hele landet. Aktuelt arbejder de fleste af de 20 medarbejdere med e-mobility-kompetencer på fuld tid med ladestanderinstallationer, men på nuværende tidspunkt er det ikke alle områder i landet, der er lige langt med udrulningen. Derfor har vi enkelte, som også dækker andre el-tekniske funktioner. Det er dog blot et spørgsmål om tid, før efterspørgslen i hele landet er så stor, at vi får brug for at udnytte vores fulde kapacitet - og mere til - på installation af ladestandere," vurderer Michael Poulsen.

Integos e-mobility-afdeling dækker også infrastruktur til både elbusser og -færger, men ladestandere til elbiler er fortsat det største markedsområde.

 

Batteripakker kan aflaste presset elnet

En så hastig overgang til elbiler som den grønne vejtransportaftale lægger op til, stiller dog ikke kun krav til ladestanderudrulningen. Det kræver et løft af hele infrastrukturen herunder særligt elnettet, og Michael Poulsen er spændt på at se, hvordan forsyningsselskaberne vil løse den opgave:

"Det er klart, at så mange elbiler vil belaste vores elnet helt vildt, så der er behov for investeringer, men noget af udfordringen kan også afhjælpes ved at installere nogle større batteripakker ved de store ladestanderområder. På den måde behøver opladningen ikke at trække fuld effekt fra elnettet, og det er en løsning, vi følger tæt, og som vi også håber på, at vi kan bidrage til i fremtiden," forklarer Michael Poulsen.

Bliv klogere på vores løsninger inden for e-mobility