Et begivenhedsrigt 1. halvår

Der sker hele tiden nye, spændende tiltag i Intego, men 2019 har vist sig at være et særdeles begivenhedsrigt år indtil videre.

Intego Randers er vokset ud af lokalerne på Bogensevej og flytter dermed til nye og større lokaler. Vi ser frem til at indvie den nye lokation torsdag d. 20. juni kl. 14.00-16.00 på Messingvej 31-33, 8940 Randers.

I maj kunne vi annoncere etableringen af en ny afdeling beliggende i Horsens. Foruden vores kernekompetencer og specialer, fokuserer vores Horsens-afdeling også på et helt nyt område omhandlende tyverialarmer, adgangskontrol og tv-overvågning. Med vores certificering inden for området, forventer vi det implementeret ved mange nye projekter og kunder samt ved eksisterende kunder i hele landet.

I februar bød vi velkommen til 50 nye kollegaer med overtagelsen af Fini-El ApS i Greve, og er meget glade for styrkelsen af vores position på Sjælland. Afdelingen har haft en forrygende start med et godt samarbejde og er positive og spændte på fremtiden.