Dine nye kontaktpersoner

Vi er glade for at byde velkommen til fire nye kollegaer pr. 1. maj, som alle vil være med til at styrke vores afdelinger yderligere og bidrage positivt til den fortsatte vækst.

Til vores afdeling i Kolding har vi ansat Kasper Jørgensen, som er startet som el-teknisk serviceleder. Kasper er uddannet El-installatør og har fungeret som serviceleder inden han tiltrådte sin seneste stilling som projektleder hos Nordomatic (tidligere Dominus).

I Herning har vi budt velkommen til Claus Jansson, som ligeledes er ansat som el-teknisk serviceleder. Claus har flere års erfaring som serviceleder, og især fokuseret på arbejde inden for industri og fiber.

Aabenraa styrker sin afdeling yderligere med ansættelsen af Georg Faudel, som er ansat som el-teknisk serviceleder. Georg har arbejdet 6 år hos Lindpro, hvor han de sidste 3,5 år har været afdelingschef med ansvar for drift og personale.

Søren Henneberg Laursen er ansat som el-teknisk serviceleder med fokus på Horsens området. Han vil primært arbejde med tyverialarmer, adgangskontrol og videoovervågning. Det er et helt nyt område i Intego, som meget gerne skal implementeres ved nye projekter og kunder samt ved eksisterende Intego kunder i hele landet. Søren har 25 års erfaring som tekniker hos Lindpro og på Bang & Olufsen.