Dine nye kontaktpersoner

Vi er glade for at kunne byde velkommen til to nye medarbejdere pr. 1. marts.

Ole Dines Mikkelsen er ansat som serviceleder hos Intego i Midtjylland inden for el-teknisk installation og service. Ole har de seneste 6 år arbejdet i en lignende funktion ved HB Connection og kan dermed bidrage positivt til Integos fortsatte vækst. Ole er 34 år og bor lige uden for Vildbjerg med sin familie.

Michael Frydenlund er ansat som konceptansvarlig for Sikring hos Intego. Michael skal være med til at opbygge sikringskompetencerne i Nordjylland samt understøtte de nuværende på landsdækkende plan. Michael er uddannet elektriker og har 13 års brancheerfaring inden for Sikring. Intego ser frem til en styrket position inden for Sikring i hele landet. Michael er 43 år og bor til daglig i Vestbjerg.