Nyansættelser i Herning og Kolding

Vi er glade for at kunne byde velkommen til to erfarne serviceledere: Theis Kylkjær (tv.) og Henrik Rasmussen (th.), som vil komme til at arbejde inden for henholdsvis El-teknisk installation & service samt Mekanisk service & værksteder. Theis vil være tilknyttet vores afdeling i Herning, mens Henrik får base i Kolding.

Theis har en uddannelse som elektriker og kommer senest fra en stilling hos ASSA Abloy, hvor han har været beskæftiget med salg. Theis har tidligere været ansat som elektriker hos Intego i Herning, og vi kender ham derfor som en stærk tekniker med fokus på service, salg og kundepleje. Vi ser frem til, at vores kunder i det midtjyske igen får glæde af hans faglighed.

Henrik bliver hovedsageligt tilknyttet vores afdeling i Kolding, men vil også komme til at løse opgaver i samarbejde med vores øvrige afdelinger. Med en uddannelse som elektromekaniker og maskinmester i bagagen har Henrik gennem en årrække arbejdet med ledelse og salg inden for mekanisk og elektrisk service. Han kommer senest fra en stilling som værkfører hos Pronor Industri Teknik i Aarhus.