Ny projektleder inden for el i Aarhus

Vi er glade for at kunne byde velkommen til Martin Hougaard, der pr. 1. oktober er ansat som projekt- og serviceleder inden for El-teknisk installation & service hos Intego i Aarhus.

Martin har en baggrund som elektriker og el-installatør og har gennem tidligere ansættelser oparbejdet en solid branche- og ledelseserfaring. Han kommer senest fra en stilling som projektleder hos Lindpro i Fredericia, hvor han har arbejdet med bl.a. projektering, projektstyring og personaleledelse.