Ny projektleder i vores Projektafdeling

Vi er glade for at byde velkommen til Bjarne Lander, der pr. 1. juni 2017 er ansat som projektleder i vores Projektafdeling. Bjarne bliver ansvarlig for vores igangværende S-bane projekt.

Bjarne har en baggrund som el-installatør og har siden 2001 arbejdet som projektleder. Han kommer senest fra en stilling som projektleder hos KPR Consult med fokus på rådgivning og projektstyring inden for infrastruktur projekter, som bl.a. er udført for Forsvaret, Banedanmark, Tesla Supercharger samt tele- og kommunikationsbranchen.

Vi ser frem til, at Bjarne med sin mere end 17 års erfaring med projektledelse vil bidrage positivt til afdelingen samt ledelse af det igangværende projekt.