Ny afdelingsleder inden for automation i Aarhus

Vi er glade for at have budt velkommen til Flemming Jacobsen, der pr. 1. januar 2017 er ansat hos Intego i Aarhus som afdelingsleder inden for Industriel IT & automation. Flemming er udlært elektriker og teknikumingeniør og har arbejdet med IT & automation inden for maskinbyggerbranchen siden 1991.

Flemming kommer med en bred erfaring fra automationsbranchen, hvor han har arbejdet med alle aspekter af automationsprojekter fra salg og tilbud til idriftsættelse og service. Han har både været beskæftiget i organisationer fra 500+ ansatte, arbejdet som selvstændig konsulent og har i de senere år været leder for automationsafdelinger hos bl.a. Linco Food Systems A/S i Trige.

Som afdelingsleder i Integos nyetablerede automationsafdeling i Aarhus skal Flemming være med til at opbygge Intego Aarhus som en stærk partner inden for Industriel IT & Automation. I den forbindelse glæder vi os til at kunne tilbyde vores nuværende og fremtidige kunder en endnu bredere kompetencepalette og en styrket servicefunktion i hele regionen.