Mød 8 af vores elektrikerlærlinge

Vi er stolte af at være med til at uddanne fremtidens dygtige elektrikere. Siden december har 8 elektrikerlærlinge fra vores afdelinger i Aarhus, Herning og Odense været til svendeprøve og nogle af dem er også blevet færdigudlært som elektriker.

Vores første kvindelige lærling i Aarhus er nu fastansat

Byd vores dygtige elektriker Janni Koustrup Mortensen velkommen. For nylig blev hun udlært elektriker fra vores afdeling i Aarhus - med et flot resultat og som den første kvindelige lærling i afdelingen. Efter endt uddannelse er hun nu fastansat.

Vores første lærlinge via EUX systemet

D. 22. december var Amanda Sofie Skals Jensen og Rasmus Harbo Møller til dimisionsfest for EUX-uddannelsen på Herningsholm Erhvervsskole. De er Integos første lærlinge i Midtjylland, som har fået uddannelsesbeviset via EUX-systemet, der kombinerer el-uddannelsen med en gymnasial uddannelse på 5 år.

Afsluttede med 12-tal

To af vores midtjyske elektrikerlærlinge, Mathias Skall Hansen og Ruben Clausen, var til svendeprøve på Herningsholm Erhvervsskole op til jul, hvor et 12-tal kom i hus.

3 elektrikerlærlinge bliver fastansat i Odense

På Den Jydske Håndværkerskole var elektrikerlærlingene Jens Torgny Nørager, André Finnmann Hansen og Thomas Geisler ligeledes til svendeprøve i ugen op til jul. De gik på juleferie med flotte resultater og de bliver alle tilbudt ansættelse som elektrikere i vores afdeling i Odense efter endt uddannelse.

Laerlinge kollage