Intego etablerer afdeling på Lindø

Den positive udvikling blandt mange nye virksomheder i Lindø Industripark har nu ført til, at også Intego flytter ind. De nye naboer er blandt andre Vestas, Siemens Wind Power, Bladt Industries, Blue Water Shipping og DSV BaltShip. Med både kontor og elektromekanisk værksted på Lindø vil Intego fremover kunne tilbyde en bred vifte af el-tekniske services til industriparkens lejere.

Samarbejde i parken

"Vi er nu rykket ind i vores egen pavillon i Lindø Industripark. Det betyder, at vi er blevet nabo til blandt andre Siemens Wind Power, som vi allerede har et godt og mangeårigt samarbejde med. Nu er vi etableret på stedet og er klar til også at præsentere de øvrige naboer for vores brede kompetencer på det el-tekniske område", forklarer Bjarke H. Jensen, afdelingsleder, Intego Odense.

Specialer og optimering

Med mere end 550 medarbejdere fordelt over hele landet er Intego i stand til at levere specialistkompetencer inden for en lang række områder, herunder avanceret rådgivning og assistance vedrørende industriel IT og automation, installation og service, telecom, industriservice, teknikhuse og målerudskiftning samt elektromekanisk værksted og service. Mange af erhvervslivets el-tekniske anlæg rummer store muligheder for bedre udnyttelse af energien – og dertilhørende besparelser. Og den type optimering hører også til blandt Integos kernekompetencer.