Fuldt hus til årets Fjernvarmemesse

Tak til alle der kiggede forbi Integos stand på Dansk Fjernvarmes landsmøde d. 30. og 31. oktober i Aalborg Kongres og Kultur Center. Her stod vores specialister klar til at fortælle om de mange værdiskabende løsninger, som vi leverer til fjernvarmebranchens aktører.

Branchetilpassede løsninger

Hos Intego har vi gennem årene leveret mange kundetilpassede pumpehuse, "Intego Shelters". Vores pumpehusløsninger bliver tilpasset 100 % efter den enkelte kundes behov, både hvad angår størrelse og teknisk bestykning.

Vi udvikler også løbende automationsløsninger til fjernvarmeindustrien, herunder komplette SRO-løsninger, men også specifikke løsninger som vores effektive og økonomisk besparende fremløbstemperatur-løsning OptiNet. På messen præsenterede vi forskellige cases, så de besøgende fik mulighed for at se og høre, hvordan vores mange fjernvarmekunder har glæde af løsningerne, og hvilke besparelser de har opnået. Du kan se et udvalg af vores cases her.