Aftale om lovpligtige eftersyn på Royal Greenland

Intego har igennem flere år udført lovpligtigt eftersyn på ABDL-døre hos Royal Greenland i Aalborg. Det gode samarbejde har nu ført til, at Royal Greenland har valgt at indgå en samlet aftale omkring lovpligtige eftersyn.

Aftalen omfatter lovpligtige eftersyn på hele fabrikken inklusiv termografering af tavler. Efterfølgende skal alle fabrikkens tavler efterses for eventuelt manglende HPFI'er.

Hos Intego glæder vi os over det udvidede samarbejde og det match, der har vist sig at være mellem Royal Greenlands behov og Integos brede kompetencevifte.