Nyt lys skaber bedre arbejdsmiljø på Stryhns Langeland

Intego har stor kapacitet og erfaring på det el-tekniske område og er blandt landets førende leverandører af fleksible, kundetilpassede eftersyn og serviceaftaler til optimering af sikkerhed og arbejdsmiljø i industri- og virksomhedsregi.

Stryhns er en moderne fødevareproducent, der står for nutidig hverdagsmad med rødder i den danske madkultur. Stryhns producerer og markedsfører mærkerne Stryhn’s leverpostej og Graasten salater, remoulader og dressinger samt Langelænder pølser. Stryhns Langeland har til huse i landsbyen Simmerbølles gamle mejeri. Efter stolte håndværksmæssige traditioner fremstiller man her et af danskernes foretrukne brands på pølsefronten: Langelænderne. Siden 1995 har virksomheden været ejet af Stryhns, der i 2008 blev en del af den norske Agra koncern.

Fra stikkontakter til programmering

”Integos elektrikere og teknikere løser en række meget forskellige opgaver på Stryhns Langeland”, beretter afdelingsleder Bjarke Jensen, Intego Odense. ”Aktivitetsfeltet spænder fra udskiftning af stikkontakter til diverse eftersyn og opgradering af elinstallationer, bygnings- og styretavler så de lever op til lovgivningens krav omkring sikkerhed og arbejdsmiljø. Efter behov har vi 1-2 mand stationeret på fabrikken, hvor vi siden 2008 har haft autorisation på planlægning, registrering og udførelse af lovpligtige og andre eftersyn samt alt det interne el-arbejde på fabrikkens faste installationer. Blandt vores højt specialiserede opgaver er programmering af styringsenheder og termografering af el-tavler, som er en vigtig faktor i forebyggelsen af nedbrud og produktionsstop.”

Koncentreret fokus på kerneforretningen

”Integos overordnede opgave er at sørge for, at fabrikkens installationer fungerer optimalt og opfylder gældende lovgivning”, fortæller værkstedsleder Jacob Sørensen, Stryhns Langeland. ”Intego har netop totalrenoveret lysinstallationerne i vores smede- og el-værksted, der i den forbindelse har fået helt nye armaturer. Det hele lever op til lovgivningens krav og har betydet et stort plus for vores oplevelse af værkstedets arbejdsmiljø. Via deres kontrol og eftersyn af installationer, udskiftning af motorer og komponenter m.m. kender Integos teknikere fabrikkens hverdag. Stryhns Langeland er i det store hele fri for at skulle afse interne ressourcer til service, installationer og tavler. Vi kan koncentrere vores fokus på udviklingen af kerneforretningen.”

Flere kompetencer i spil

”En vigtig del af baggrunden for Stryhns Langelands valg af Intego som servicepartner er, at virksomheden i kraft af sin størrelse har flere kompetencer i spil end mindre el-installatører. Integos aktiviteter på Stryhns Langeland, der er skræddersyede til vores behov, er med til at sikre, at vi på et tidligt tidspunkt kan imødegå og udbedre fejl, der ellers ville kunne påvirke flowet i fabrikkens produktion. Sidst men ikke mindst er Intego i besiddelse af den nødvendige organisationsmæssige styrke og fleksibilitet til i kortere eller længere perioder at levere afløsnings- og vikarservice til Stryhns Langelands egen elafdeling. Vi er yderst tilfredse med vores samarbejde med Intego”, slutter Jacob Sørensen.

Download