Intego flytter BD Plasts fabrik fra Grindsted til Skovlund

Da plastvirksomheden BD Plast stod overfor en flytning af hele fabrikken til nye lokaler, sikrede Integos maskin- og fabriksflytningsafdeling, at produktionen fortsatte under flytningen.

At flytte en fabrik med 13 støbemaskiner af henholdsvis fire og otte ton er ingen hindring for Intego. Tre montører fra Integos maskin- og fabriksflytningsafdeling sikrede, at flytningen skete planmæssigt. Også selvom det krævede en justering undervejs, så BD Plast kunne fortsætte produktionen af en ordre.

Justering i projektplanen sikrer BD Plast en optimal produktion

Fabriksflytningen var planlagt til at ske over to omgange. Undervejs fik BD Plast dog behov for, at en af maskinerne blev i de gamle fabrikslokaler i længere tid, så de kunne fortsætte produktionen:

”Flytningen var opdelt i etaper, hvor vi flyttede en produktionslinje ad gangen over nogle dage, så produktionen kunne fortsætte under hele flytningen,” indleder Kent Hougaard produktionschef hos BD Plast. Han ser positivt på den måde, Intego håndterede ændringen i projektplanen: ”Vi havde brug for, den sidste maskine kørte længere tid end planlagt, da vi var i gang med en ordre på nogle hjørnebeskyttere og skulle overholde en deadline. At Integos medarbejdere skulle ændre projektplanen, oplevede vi ikke som en udfordring – de gjorde det bare.”

I spidsen for Integos Maskin- og fabriksflytningsafdeling står Claus Kristoffersen. For ham er fleksibilitet da også et af nøgleordene i den måde, de løfter en opgave: ”For os er det afgørende, vi hjælper med at sikre, at kundens nedetid er optimal. Derfor tager vi hensyn til kundens produktion og i det her tilfælde betød det, at BD Plast kunne producere flest mulige plasticenheder, når vi rykkede flytningen af den sidste maskine.”

Intego sikrer, maskinerne producerer korrekt

En af grundende til, at Intego blev valgt til at løfte fabriksflytningen var, at de tilbød noget ekstra:

”Da Claus kom forbi og gav et tilbud, kunne jeg mærke, at han ved, hvad sådan en fabriksflytning indebærer. Egentligt havde vi fået andre tilbud, der var billigere end Integos. Men vi valgte alligevel Intego, fordi de tilbød noget ekstra kvalitet. Som en del af tilbuddet, havde de fx skrevet, at de vil hjælpe os med udvatring af vores maskiner, så de producerer korrekt, fordi de står i vatter. Det var ikke en opgave, de andre tilbudsgivere kunne løfte, og dermed en opgave vi selv skulle have løst, hvis vi ikke havde valgt Intego.”

Integos Maskin- og fabriksflytningsafdeling åbnede i december 2016. Derfor er det da også med stolthed, at afdelingen kan konkurrere med andre etablerede virksomheder inden for branchen: ”Selvom Intego er forholdsvis ny i den her branche, så har vi allerede bevist, at vi kan løfte både store og små opgaver og ved, hvordan vi leverer en løsning, der matcher kundens behov bedst muligt,” indvier Claus Kristoffersen og fortsætter: ”Vi er også et sammentømret team, der har arbejdet sammen i mange år – også inden Intego. Derfor har vi et stærkt samarbejde og den specialistviden, det kræver at flytte en produktion.”

Det er da heller ikke den sidste opgave, Intego kommer til at løfte for BD Plast: ”Integos team leverer en god service, og de har en god responstid. Jeg er ikke i tvivl om, at de virkelig har styr på det, de laver. Der er også altid en god stemning, når de er her. Og det, synes jeg, betyder meget. Fremover vil vi løbende bruge dem til at udvatre vores maskiner, så de altid producerer korrekt.”

Download

Hurtig kontakt

Claus Kristoffersen
Claus Kristoffersen
Leder - Maskinflytning

Har du spørgsmål,
behov for rådgivning
eller et tilbud?


Så ring til Claus
på tlf. 41 73 70 04

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hurtig kontakt

Torben Bo Jørgensen
Torben Bo Jørgensen
Serviceleder

Har du spørgsmål,
behov for rådgivning
eller et tilbud?


Så ring til Torben
på tlf. 41 73 70 05

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Cases

Indlæs flere cases Hold "shift" nede for at indlæse alle cases Indlæs alle cases